tirsdag den 25. januar 2011

Dancing Queen...

Vi elsker musik hjemme hos os.....den får ikke for lidt når vi er hjemme allesammen, så kører musikken på fuld knald, vi laver playlister og hører hinandens yndlingsmusik. Dette medfører jo så at lillepigen, er ganske vild med musik, og det er ikke de små synger vi taler om......i øjeblikket er hun vild med popdronningen Lady Gaga.....moren synes måske ikke hendes tekster burde komme ud af en 3 årigs mund....men der er jo så meget vi forældre ikke forstår!



Men kær det er hun når hun skråler med ;O)
Vi har også hørt for hendes musiksmag i børnehaven, Ida synger Ramt i natten med Lizzie, og Joanna med hendes elskede "Kimmi Larsen"......pædagogerne ryster på hovedet og griner... ;O)

onsdag den 19. januar 2011

Jubiii sengetøjet er færdigt :O)

Så blev sengetøjet færdigt, og Malthe er super glad :O) Han glæder sig allerede til han skal sove i det i aften, og drømme om frøer, æbler og elefanter....men først skal der bygges en hule af dynen og den er lillesøster helt med på.....jeg nåede dog lige at snuppe et par billeder af sengetøjet, inden dynen blev til tag på hulen ;O)



Skønne farver :O)


tirsdag den 18. januar 2011

Patchwork sengetøj til Malthe

"Nu er det min tur til at få sengetøj"......så nu har Malthe og jeg valgt stoffer og skåret firkanter til et fint sæt patchwork sengetøj i drengefarver.
Malthe valgte 12 forskellige stoffer, det var svært at bestemme sig....og så måtte han i gang med at regne, for vi skulle bruge 48 firkanter til dynebetrækket.....


Da vi havde skåret alle firkanterne, lagde vi dem op på stuegulvet i det fineste mønster, Malthe var en smule skeptisk, men synes godt om resultatet. da alle firkanter var syet sammen.
Nu mangler vi bare at sy den flotte turkise bagside på dynebetrækket, og sy pudebetrækket sammen....vi glæder os til at vise jer det færdige resulatet ;O)
Rigtig hyggeligt projekt for os begge ;O)

søndag den 16. januar 2011

Hippie og æblebukser til skønne Isabella :O)


Så blev hippie og æblebukserne færdige til den skønne Isabella....det krævede lidt tilpasning, at få designet kogt ned til en str 68/74....men klip en hæl og hak en tå.....jeg tror det lykkedes....nu er de ihvertfald klar og på vej....
Jeg er ikke altid lige sjov, når jeg går i krig ved symaskinen, synes Ida, men man bliver bare så pokkers opslugt af det, og vups er der gået et par timer eller tre.......så er det godt man kan underholde sig selv, og legemad er lige sagen ;O)

Her er så bukserne :O)


God søndag ;O)

torsdag den 13. januar 2011

Mariehønen Evigglad.....

 Mariehønen Evigglad gik tur på kongens ostemad........Ida hygger sig med at digte videre på alle de dejlige sange hun kender så godt.....den med ostemaden kommer nu fra storesøster, men hun er nu heller ikke selv tabt bag en vogn, sjovt at selv så små børn har flair for musik og rim ;O)


mandag den 3. januar 2011

Dejlig tur til biblioteket :O)

Et af vores bedste udflugtsmål, her i den kolde tid, er vores fine bibliotek.
De har ikke kun masser af dejlige bøger og spil, men også et dejligt legerum, men masser af legetøj, klæde-ud ting, og motoriske udfordringer for de mindste......






Her kan man rigtig boltre sig, og finde nye venner.
Ida og jeg brugte et par gode timer på leg, madpakker og skattejagt efter spændende bøger, der skulle med hjem ;O)