torsdag den 15. november 2012

Flyverdragter - er det kun mig der synes det er svært at vælge den rigtige?

For ganske nylig var jeg heldig at få en lækker flyverdragt af Tina.
Jeg manglede en ny der var varm og tør til erstatning for den Småfolk flyverdragt jeg havde sidste år....Ida kunne ganske enkelt ikke holde varmen i den...



Sikken et held jeg kunne få en flyverdragt af Tina, for jeg var ganske lost og viste ikke hvad jeg skulle vælge...

Her kommer Henriette ind, hun har spurgt om hun måtte lave et gæsteindlæg hos mig om flyverdragter, da hun har en hjemmeside netop om dette emne, den skal være noget så kærkommen til næste år, når jeg skal igang med flyverdragte helvedet igen ;O)


Gæsteblogger Henriette

Test af flyverdragter
Dav mit navn er Henriette og jeg har fået lov til at skrive en gæsteartikel her til siden. Jeg er en af ejerne bag siden flyverdragt-udsalg.com, der er en side, som handler om flyverdragter og i denne artikel vil jeg fortælle om nogen af de tests, der er blevet foretaget i 2012.
Der bliver årligt lavet en række tests, blandt flyverdragter, hvor(typisk) laboratorier tester, hvad forskellige flyverdragter kan holde til. Det mest almindelige, der bliver testet er rivstyrke, slidstyrke, vandtæthed og åndbarhed. Enkelte tests går endnu mere i dybden.

Fordelen ved, at der bliver testet på den måde er, at vi som forbrugere får et objektivt billede af, hvad der er godt og hvad der ikke er så godt. Vi får nogle kolde fakta smedet i hovedet som vi så skal forholde os til.

Tests i 2012


Her i 2012 er der blevet foretaget to flyverdragt tests, som er blevet foretaget på hver sin måde. Begge tests er foretaget i Sverige.


"Bäst i test" er en svensk testside, som tester forskellige ting. Her i 2012 har de blandt andet testet 15 forskellige flyverdragter. Deres måde at teste disse 15 forskellige flyverdragter er utraditionel; i stedet for at flyverdragterne blev testet på et laboratorium, har i alt 15 børn haft hver en flyverdragt på i vinteren 2011 - 2012 og her har forældrene vurderet, hvor god de synes flyverdragten er.


På den ene side giver resultatet et bedre billede af, hvilke flyverdragter forældre kan lide og hvilke de ikke kan lide, i forhold til de tests i laboratorier, men på den anden side er vurderingen også mere subjektiv, da det er forældrenes holdning, der kommer til udtryk.


I alt var 12 forskellige mærker repræsenteret og vinderen blev Reima med ReimaTec. På anden pladsen kom Isbjørn og Sweden og på trejdepladsen kom Ticket To Heaven. Det interessante ved flyverdragten fra Ticket To Heaven, er at de altid klarer sig dårligt i tests foretaget på laboratorier - men, at de så i en sådan utraditionel test lige pludselig får gode placeringer.


Viforaldrär er et svensk magasin, henvendt til forælder med børn. Magasinet foretog i samarbejde med testmagasinet Testfakta og laboratoriet Swerea IVF en test af 13 forskellige flyverdragter i September 2012. Det interessante ved denne tests, er at det ikke er den dyre flyverdragt, der vinder. Tværtimod. Testens vinder blev nemlig en flyverdragt fra mærket Friends, som er et mærke fra Coop. Flyverdragten har en pris på 600-650 kr og flere af de dragter den var oppe imod har priser på over 1000 kr. Det gjorde sig bl.a. gældende fra 2. og 3. plads, der gik til henholdsvis Reima og Helly Hansen, hvis flyverdragter prismæssigt ligger ved omkring 1000 kr.


På vores side kan du bl.a. se en samlet oversigt over alle tests foretaget af flyverdragter.


2 kommentarer:

  1. For lidt tid siden fandt jeg colorkids flyverdragt jeriko som har vandsojletryk 10.000 nedsat til 500 kr fra 1000 og den et supervarm og tør.

    SvarSlet
  2. Altid dejligt at finde noget til 1/2 pris, har aldrig selv haft colorkids flyverdragte, men deres sommerjakker har vi været glade for

    SvarSlet

Tak fordi du gav dig tid til at kommentere:0)